Arla styrker den strategiske kommunikation med infoskærme
Informationsskærme er en del af den strategiske kommunikation i en global virksomhed
Arla har over 300 informationsskærme på omkring 50 mejerier og afdelingskontorer over hele verden. Visiosigns skærme er en vigtig del af Arlas kommunikationsstrategi.
Interview med Marcella Alvarado, Digital Communications Manager, Arla.
Informationsskærme når ud til medarbejderne på ”gulvet”
Informationsskærmene er den primære kanal til intern kommunikation med medarbejderne på ”gulvet” på Arlas mejerier. Skærmene bruges til vigtig information om den daglige drift: hvis en maskine i produktionen er ude af drift, hvis der er besøg fra en udenlandsk delegation, eller hvis der er kage i kantinen.
Skærmene har erstattet de mange printede opslag, der eksempelvis hang ved håndvasken og instruerede medarbejderne i hygiejne og sikkerhed. Skærmene er en langt bedre løsning end opslagene, der skulle fornyes, faldt ned og blev beskidte. Skærmene er hurtige at opdatere og fanger let folks opmærksomhed.
Storytelling er vigtigt for medarbejdernes engagement
Arla har lavet en stor intern undersøgelse, der peger på vigtigheden af storytelling på tværs af den store globale organisation. Ved at dele gode nyheder er det muligt at fortælle medarbejderne, at de er med til at gøre en forskel.
Samarbejdet med Visiosign
Marcella fortæller, at hun er glad for samarbejdet med Visiosign. Hun oplever, at Visiosign er lydhør over for ønsker, krav og specifikke udfordringer. Hun fremhæver desuden den hurtige adgang til support, det høje serviceniveau, faglig sparring samt hurtig og effektiv ageren. Hun slutter af med at sige, at hun ofte har rost Visiosign over for andre kollegaer og samarbejdspartnere.
Marketing Manager, Visiosign

