Tjek om I kan spare på strømmen til skærmene
Med Power Plans i Visiosign Cloud kan I selv styre, hvornår skærmene er tændt og slukket – helt tilpasset jeres drift. Det giver jer mulighed for at reducere strømforbruget og samtidig forlænge skærmenes levetid.
Forestil jer, at skærmene kun er tændt i dagtimerne på hverdage og slukket i weekenderne. Det er nemt at planlægge, og effekten kan mærkes både på energiforbruget og på skærmenes holdbarhed.
Hvordan fungerer Power Plans?
- Tænd/sluk-planlægning: I kan definere præcist, hvornår skærmene skal være aktive.
- Daglig genstart: Der vil også typisk ske en automatisk genstart – typisk om natten. Det tager kun få minutter og hjælper med at sikre stabil drift og rette små fejl.
- Overblik og kontrol: Administratorer har adgang til menupunktet Power Plans, hvor I kan se eksisterende planer, oprette nye og tilknytte dem til de relevante skærme.
Med en gennemtænkt Power Plan får I både bedre drift og mindre spild af energi. Det er en enkel måde at gøre jeres løsning mere bæredygtig – og samtidig optimere performance. Kontakt os, hvis I har spørgsmål til Power Plans.

